Warning: session_start() [function.session-start]: Cannot start session when headers already sent in /var/www/alternative-behandlere.net/public_html/l-b-zoneterapi.php on line 17
Zoneterapi er en behandlingsform, hvor man (oftest) arbejder på fødder og underben.
Der findes også hånd-zoneterapi og ansigtszoneterapi.
De zoner man arbejder på refererer til organer og systemer i kroppen, og disses funktioner bedres
og blokeringer i kroppen mindskes under og efter behandling.
Generelt er behandlingen afslappende og beroligende og øger kroppens egen evne til at håndtere stress, smerter, gener og sygdomme mv.
Kan bruges af mennesker i alle aldre: nyfødte babyer, børn, ældre mennesker.
Bruges af mange i forbindelse med hovedpiner, migræner, smerter, eksem, acne, tarmproblemer, vægtproblemer, muskelspændinger, barnløshed, gigt, hormonelle problemer, babykolik, fertilitetsproblemer, kvalme, under kemobehandling osv.
Zoneterapi er en af de mest udbredte alternative behandlingsmetoder i dag.
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen danmark
og vælger at få behandling via en RAB-behandler (Registreret Alternativ Behandler) er der tilskud, hvis du har en diagnose / recept der er under et år gammel.
Uddybende beskrivelse af zoneterapi:
Zoneterapi er en behandlingsform, hvor man arbejder (oftest) på fødder og underben.
På fødderne findes zoner, der afspejler alle kroppens systemer og organer.
Disse er igen sat i i forbindelse med følelser og stemninger.
Hver zone hører sammen med en energibane (meridianer), og denne indgår i et energi-samarbejde med andre meridianer.
Der findes 12 meridianer (lunge, tyktarm, mave, milt, hjerte, tyndtarm, blære, nyre, kredsløb-sex, indokrin (tre-varmeren), galdeblære og lever) samt to styrende meridianer: du og ren (også kaldet central og guvernør).
Zoneterapien er både et diagnostisk værktøj, samt en metode til at aktivere kroppens egne ressourcer mere optimalt.
Ved at fjerne / mindske blokeringer kan energien flyde frit og kroppen kan dermed bedre helbrede sig, selv.
I forhold til den diagnostiske side kan man ofte via zonen på fødderne (evt. hænder, ansigt, øre) mærke, hvor kroppen har problemer og behandle samt rådgive ud fra det.
En rådgivning, der tager udgangspunkt i zoneterapien, kan handle om kostråd, brug af vitaminer/mineraler, fedtsyrer, urter, homøopati, brug af vand og urtete, samt sport osv. Jo mere zoneterapeuten har i sin egen individuelle værktøjskasse, des mere bred kan rådgivningen være.
Zoneterapien handler ofte ikke blot om at ”få fikset et problem”, men handler også om at indgå en form for samarbejde med zoneterapeuten og især med sig selv: modtage råd, vurdere disse, bruge det der føles relevant.
Det gælder om at tage ansvar for sin egen krop og sit eget helbred.
Zoneterapeuten kan være en hjælp og en rådgiver, men man ejer selv kroppen og har selv ansvaret for, at den trives så godt som muligt.
Zoneterapeuten arbejder gerne sammen med din læge, fysioterapeut eller andet.
Nogle zoneterapeuter kører hjem til dig, men for de flestes vedkommende skal du komme til dem – ofte i deres klinik.
Hvem kan kalde sig zoneterapeut?
Zoneterapeut er ikke en beskyttet titel, og det betyder, at alle med et weekendkursus kan kalde sig for ”zoneterapeut”. Om en zoneterapeut er god eller dårlig for dig handler ikke kun om en titel og et stykke papir, men også om kemi.
Kontakt zoneterapeuten, hvis du er i tvivl – det er altid klogt at stille spørgsmål.
Uddannelsen
Flere skoler uddanner i dag zoneterapeuter, som er gennem et længe forløb med fysiologi, anatomi, sygdomslære, meridianlære, lidt om vitaminer, mineraler og kost samt naturligvis selve zoneterapien.
Tilskud fra Sygeforsikringen danmark
Der mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen danmark,
hvis behandleren er RAB-registreret og forudsætningerne mht. at få tilskud er til stede:
At du har en diagnose eller en recept der er under et år gammel. Din læge skal ikke henvise dig til zoneterapi.
Zoneterapeutens værktøjskasse
Zoneterapeutens værktøjskasse indeholder (hvis det er en længere uddannelse) naturligvis zoneterapi, men også viden om kroppens funktioner, systemer, kost, vitaminer, sygdomslære.
Derudover har mange zoneterapeuter suppleret deres viden med andre uddannelserm fx : biopat, kraniosakral-terapeut, øreakupunktør, kinesiologi, healer osv.
Mange andre behandlinger arbejder rigtig godt sammen med zoneterapi.
Dette kan du forvente i forbindelse med behandling/terapi:
Du kan forvente at blive spurgt ind til dit helbred, hvad du spiser og drikker.
Du kan ligeledes forvente, at der spørges ind til sygdomme, operationer, allergier mv.
Ligeledes kan du forvente at skulle underskrive en samtykkeerklæring, som er din accept
af, at zoneterapeuten optager og opbevarer journal (svarende til, at du bruger sygesikringskortet, når du er hos læge eller tandlæge, hvor dette er din accept).
Behandlingstid:
Behandllingstid: Individuelt – ofte 45-55 minutter.
Reaktioner på behandling med zoneterapi:
Du kan forvente at blive afslappet. Du kan forvente eventuelle udrensningssymptomer (måske gå mere på toilettet),
færre smerter, bedre humør, bedre søvn, bedring i afføringsmønster, øget fertilitet, bedre immunforsvar mv.
Zoneterapi på din arbejdsplads:
På flere arbejdsplader er det i dag muligt at kunne få zoneterapi stillet til rådighed i arbejdstiden.
Dette har vist sig at mindske sygefravær og øge velværet generelt.
Hvis din arbejdsplads ønsker sådan en ordning, så spørg en lokal zoneterapeut, eller hør ad i en af foreningene
(som du kan finde link til her).
Hvem kan blive zoneterapeut?
Hvis du har en fornemmelse af at man selv er ansvarlig for sit helbred, og at det ikke kun
handler om piller og medicin, så er dette måske noget for dig.
Hvis du også har en fornemmelse, at kroppen kan helbrede sig selv under rette forudsætninger, så er dette en vej.
Hvis du har mod på at lære om fysiologi, sygdomslære, kost, energier, zoneterapi og lidt om vitaminer/mineraler
så er her en god mulighed for at få en masse viden, som du selv kan bruge, og desuden
at kunne hjælpe mennesker på deres vej igennem livet via zoneterapi og forskellig rådgivning.
Noget for dig?
Hvis du er nysgerrig, så kig på forskellige zoneterapi-skoler. Ingen skoler er ens.
Ring evt. og hør ad, eller kom til en informationsaften.